Når du bliver fastnetkunde på
fiberbredbåndet kan du godt få dit kendte gamle nummer med. Du
kan selvfølgelig også få et nyt telefonnummer, hvis du ønsker
det.
Her har vi samlet svarene på nogle af de mest almindelige
spørgsmål om telefonnumre.
Hvad sker der, hvis jeg vil beholde mit telefonnummer?
Skal du have flyttet dit
fastnettelefonnummer? Så udfyld blanketten og send den til os
(pdf).
På den dato, hvor du kan koble tv og pc'er til vores fiber,
ansøger vi om flytning af dit fastnetnummer. Du kan vælge at flytte
nummeret på en dato efter eget valg.
Du skal dog være opmærksom på, at du hæfter for betaling hos dit
tidligere selskab i en eventuel opsigelsesperiode, typisk løbende
måned + 30 dage. Hvis du er i en bindingsperiode, så hæfter du for
betaling hos dit tidligere selskab, indtil din bindingsperiode
udløber.
Vi sender dig et brev om, hvilken dato dit nummer bliver flyttet
til os.
Hvad skal jeg selv gøre?
Hvis du vil beholde dit telefonnummer, kan vi ikke starte
flytningen af dit nummer, før du har opsagt ekstra tjenester og
ydelser, som fx 'Vis nummer', 'Banke på', 'Favoritaftale', 'adsl',
'Viderestilling' osv.
Vær opmærksom på, at der kan være specielle forhold, hvis du har
IP-telefoni, men du skal IKKE opsige:
• ISDN (kun det skjulte nummer skal eventuelt opsiges)
• Duet (hvis du ønsker at beholde dit mobil-telefonnummer)
• Abonnementet på det telefonnummer, du ønsker at beholde - vi
sørger for at opsige dit abonnement
Hvor lang tid tager det at flytte mit telefonnummer?
Vi kan desværre ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage at
flytte dit telefonnummer, da det afhænger af dit abonnement hos din
nuværende teleudbyder.
Hvordan får jeg et nyt telefonnummer?
Du kan selv vælge, hvilket telefonnummer du vil have. Det
gælder, uanset om det er nyt nummer til din mobil eller din
fastnettelefon. Udfyld blanketten og send den til
os (pdf).
Hvis du vil have et nyt telefonnummer så kontakt os
eller kom forbi på vores adresse. Vi vil meget gerne hjælpe
dig.
Vi sender vi dig et brev om, hvornår du kan tage dit nye
telefonnummer i brug.
Hvad koster det at få nyt telefonnummer?
Det er gratis at flytte sit telefonnummer, og du kan også få et
ekstra fastnetnummer, fordi hver husstand må have op
til to fastnetnumre. Se prisen for det ekstra nummer eller gå direkte til shoppen og
bestil.